Her er min blog!

Velkommen til min blog. Man må jo prøve at være lidt moderne, så nu skal jeg altså have en blog. Det har jeg besluttet. Den er lavet i WordPress. WordPress har jeg heldigvis en del erfaring med. Jeg er slet ikke verdensmester, men jeg har hjælp fra Bangladesh, hvis det bliver for langhåret. Men det vigtigste ved en blog er vel at have noget på hjerte (bortset fra fedt), og få det ud over skranken.

For nu at være hudløst ærlig er jeg normalt ikke særlig kommunikativ. Jeg er vel nærmest den stille type (der er undtagelser), og jeg siger tit kun det vigtigste, alt det andet kan folk vel selv regne ud……. Eller?

Så nu må vi se om jeg kan blive lidt mere åben og kommunikere bedre når jeg har en blog. Jeg har da meget at snakke om, når jeg tænker over det, og jeg har jo også så mange projekter, jeg gerne vil fortælle om.

Nu starter jeg blødt med at fortælle at jeg netop har færdiggjort en ny hjemmeside for min følgebilsforretning på www.efternøleren.dk. Den ligner den gamle, men nu er den også lavet i WordPress og så vil jeg blandt andet bruge den til at fortælle lidt om hvad der sker inden for specialtransportbranchen i Danmark.

Velkommen til.